Jeg synes, at besøget gik godt og at du fik et realistisk indtryk af livet i bofællesskabet. Jeg synes, du er god til at få skabt kontakt til beboerne og du har jo en helt utrolig hukommelse omkring den enkelte beboer. Jeg synes du får spurgt beboerne på en god måde og de svarer så godt som de kan”.
Susanne Hellstrøm
Leder af bofællesskaberne
Hvidovre Kommune

 

 

Den kommunale tilsynsopgave - sådan kan vi hjælpe! Udskriv E-mail

Kommunalbestyrelsen har efter lovgivningen pligt til at føre tilsyn med plejehjem, dagtilbud og botilbud for børn, unge og voksne med særlige behov og/eller handicaps. Kommunen kan beslutte at overlade den praktiske udførelse af tilsynene til en uafhængig, ekstern leverandør.

Hvorfor vælge Connector til at gennemføre tilsyn?

Connector kan som ekstern, uafhængig leverandør sikre, at tilsynene foretages med uvildige øjne, hvilket både medvirker til at sikre legitimiteten overfor borgerne/brugerne og kan være pædagogisk fremmende for den åbne og tillidsfulde dialog med medarbejdere og ledere på de pågældende institutioner, hvor tilsynene finder sted.

Connector er parat til at yde bistand til kommunerne til løsning af tilsynsopgaver indenfor følgende områder:

  • Ældreområdet; de særligt lovforpligtede tilsyn på plejecentre, samt særligt lovforpligtede med løsningen af hjemmeplejeopgaver (serviceloven)
  • Børneområdet; den generelle tilsynsforpligtelse i forhold til daginstitutioner (dagtilbudsloven)
  • Specialområdet; den generelle tilsynsforpligtelse i forhold til anbringelsessteder for børn/unge, bosteder for voksne med fysisk og/eller psykiske funktionsnedsættelser, behandlingssteder/misbrugsområdet (serviceloven)

Connectors konsulenter har et indgående kendskab til den gældende lovgivning på både social- og sundhedsområdet samt børne- og ungeområdet. Vi har mangeårige erfaringer med styring, organisations- og ledelsesudvikling inden for ældre-, sundheds-, og specialområderne.

Connector tager udgangspunkt i, at tilsyn ikke skal løses som en isoleret opgave, men at kommunernes generelle og særligt lovbundne tilsynsforpligtelser skal integreres med kommunens øvrige processer vedr. mål- og resultatstyring og kvalitetssikring. Connector vil derfor altid tage afsæt i en dialog med den enkelte kommune, om hvordan tilsynene skal løses i sammenhæng med kommunens øvrige processer.

Connector vil på baggrund af tilsynsresultaterne kunne give konkrete forslag til mulige løsninger og forbedringsmuligheder i dialogen med den lokale ledelse.