| Connectors identitetsbillede |
|
|
|
Connector er en virksomhed, der vil skabe unikness hos andre - såvel virksomheder, organisationer som enkelte mennesker. Dette vil vi gerne vise med vores identitetsbillede. Få forklaringen på flyveren, gravkoen og tomatplanten her! Verden er fyldt med dygtige mennesker. Mange rådgiver hinanden. Nogle bliver dygtigere og dygtigere. Nogle tager teten. Nogle bliver forbilleder for de andre. Connector er en virksomhed, der vil skabe unikness hos andre - såvel virksomheder, organisationer som enkelte mennesker. Vi vil forbedre, forenkle, få vækst og virkelyst frem i mennesker og organisationer. Vi vil bidrage. Vi vil skabe noget uden for os selv. Vi er menneskelige entreprenører - der som vores fælles identitetsbillede viser - både kan sætte os op i flyveren og styre og guide forandringsprocesser med stort overblik - men som også kan sætte os ind i gravkoen og sammen med kunden grave dybt og via indsigt i kundens udfordringer og kultur for alvor kan nå i dybden. Vi hjælper organisationer med at kravle op på bakketoppen - og formulere morgendagens opgaver og udfordringer, mere end alene at løse dagens opgaver. Vi arbejder med at skue langt, at få udsyn og vidsyn - men også at vende lyskeglen i en retning, der er meningsfuld for den enkelte organisation Vi får mennesker og organisationer til at gro - Med menneskelig indsigt og erfaring gøder vi jorden hos virksomheder og forbedrer vækstbetingelserne, så nyt kan vokse frem og blive holdbart og stærkt. Tomatplanten er så stærk, at man kan klatre i den, uden den knækker. Det gælder ikke alle tomatplanter. For at en plante kan blive stærk, skal den plejes ordentligt. Sådan er det også med en virksomhed og dens ansatte. Connector arbejder ud fra et holistisk syn på virksomheder, hvor der arbejdes med både indlevelse, indsigt, helhed og dybde. Vi tror også på at forandringer, vilje og mening skabes ved at underskoven gror - selv regnorme, ukrudt og skadedyr. Vi tør vende ting på hovedet - og kravle op i træet og se tingene fra andre vinkler. Og som den gamle historie siger: "Odin hang i et træ med hovedet nedad i 9 dage og nætter - med spyddet i sig - og ingen gav ham mad og drikke. Alt sammen for at opnå stor visdom". Vi tror på, at det udfordrende, den skæve vinkel og overraskelser i forandringsprocesser alt sammen er med til at give visdom Vi møder kunder med åbne arme og energi - Vi ved at Connectorkonsulenter skaber energi, begejstring, lyst og mod til at håndtere morgendagens udfordringer. Vi er anerkendende - men arbejder mere med genkendelse - ved at tilbyde illustrative historier, metaforer og billeder på fremtiden. Vi vil mennesker og deres trivsel - men står ikke i vejen for at stille det provokerende spørgsmål - der nogen gange skal til at forandre menneskers tænkning.
![]() Connectors identitetsbillede |



